Det tabte land. Den store fortælling om magten over det
danske landskab. 2. oplag. Af Kjeld
Hansen. 847 sider, 17,5 x 24,5 cm. Ill: 288 fotos (34 i farver), 9
tegninger (3 i farver), 51 kort. Pris kr 399,00 (ib.). Gads Forlag.
Udgivet 2008.
Optryk - originaludgave 2008.
Fortæller historien om den dramatiske forarmelse af det
danske landskab gennem de seneste 250 år. En periode, hvor landskabet ved
et utal af små og store landvindingsprojekter ændrede sig mere end
gennem de 10.000 år, der gik forud.
Første del af bogen handler om tidsrummet fra midten af 1700-tallet og
indtil den tyske besættelse af landet i 1940. Magten over det danske
landskab tog sin begyndelse med Adam Gottlob Moltke, der i 1760 iværksatte
det første storstilede landvindingsprojekt med tørlægningen af Møllesøen
i Lille Vildmose. Hans søn Joachim Godske Moltke inddæmmede i 1781-82
Krogsbølle Fjord på Nordfyn. Denne vellykkede inddæmning dannede mode
blandt de andre store godsejere på Fyn, bl.a. blev Helnæs Made inddæmmet
i 1785, og i 1788 blev 140 hektar i Vitsø Nor på Ærø adskilt fra havet
med en dæmning. Derefter begyndte det at gå stærkt. Interessen bredte
sig især blandt jordejerne langs den lavvandede Odense Fjord, hvor de
mange småøer, holme, bugter og vige fristede foretagsomme mænd med
jordhunger. Mod slutningen af 1700-tallet blev der også taget livtag med
flere af landets store søer. Et af de første og største projekter var tørlægningen
af Søborg Sø i Nordsjælland. Fra midten af 1830'erne stod den store
indvindingsbølge for døren. I de næste 60 år gennemførtes to
tredjedele af samtlige inddæmningsprojekter, der kendes fra Danmark.
Mindst 91 nor, vige, bugter og fjordarme forsvandt fra landkortet til gengæld
for 34.000 hektar jord af blandet bonitet.
I sidste del af 1800-tallet åbnedes for den vilde liberalisme og en bølge
af landvindingsprojekter fejede hen over landet. Projekterne var båret af
lykkeriddere, fantaster og spekulanter - og omfattede både landvindinger
fra havet og mere beskedne søprojekter. Med kolossale investeringer blev
der gennemført vældige projekter som tørlægningen af Lammefjorden i
Odsherred og Kolindsund på Djursland. "Begge teknologiske bedrifter,
men i sig selv ikke pengene værd. Gentagne gange har staten siden hen måttet
træde til med millionstøtte for at redde disse storslåede landvindinger
fra konkurs. Stiftelsen af den private forening, Det Danske Hedeselskab, i
1866 får den mest skelsættende betydning. Både for de troende og for
spekulanterne. Fra første færd erobrer mændene bag selskabet monopol på
det danske landskab takket være Højre-regeringens finansielle støtte."
I begyndelsen af det 20. århundreder er landet stort set opdyrket. Kun de
sure, marginale jorder ligger tilbage. Naturen er fortrængt til de
sandede fjorde, de bundløse moser og de dyndede søer. Kultivering af dem
vil aldrig kunne betale sig. Medmindre man kan få andre til at punge ud.
Anden del - og bogens hoveddel - handler om tidsrummet fra 1940 til 1970,
hvor politikerne for alvor gav frit løb for statsstøtte til den store
forarmelse af Danmarks natur. Frygten for arbejdsløshed fik staten til
gennem Statens Landvindingsudvalg at uddele millioner af støttekroner til
at opdyrke de sidste moser, enge, heder og overdrev, tørlægge de
lavvandede søer og udrette vandløb. Langt hovedparten af de 2300 sager
realiseres af Det Danske Hedeselskab, der kommer til at bære ansvaret for
kultiveringen af storslåede nationale naturklenodier som Filsø, Slivsø,
Vest Stadil Fjord og Skjern Å, som nogle af de mest omdiskuterede.
En eneste generation lagde øde, hvad snese af generationer næppe vil
kunne bringe på fode igen. Danmark betaler af på en gigantisk miljøgæld,
der blev stiftet i årene 1940 til 1970 af danske landmænd og deres
politiske venner og af Hedeselskabet. Aldrig nogensinde er der over så
kort en periode gjort større indhug i vores fælles kulturarv.
"I det danske landskabs historie findes der ingen epoke, der tåler
sammenligning med årene fra 1940 til 1970. I denne periode regerede
Statens Landvindingsudvalg overalt i det danske landskab, med stort set
uindskrænket magt og uden for enhver rimelig demokratisk kontrol. Hvad
der skulle have været en to-årig kriseforanstaltning, udelukkende for at
imødegå skadevirkningerne af den tyske besættelse, blev hårdnakket håndhævet
som en rettighed i mere end 30 år. For nogle få velhavende jordejere betød
Landvindingsudvalgets støtte en betydelig økonomisk gevinst. For
danskernes natur fik den fatale følger. Aldrig er så mange vandløb lagt
i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort, så mange enge drænet,
så mange overdrev pløjet op, og så mange søer udtørret og kultiveret.
Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere. Og med forarmelsen af
naturen forsvandt dyrene, fuglene, insekterne og planterne"(fra
forord).
Bogen beskriver, hvordan det kunne gå til, at et lille land som Danmark
mistede sin natur.
Kjeld Hansen besvarer i bogen spørgsmålene: hvordan gik det til, hvem
gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet
betale sig?
Bogen fortæller også de tre hovedaktørers egen historie - Statens
nyttesyn, Hedeselskabets storhed og fald og Danmarks
Naturfredningsforenings dramatiske kamp for naturen. Og undervejs møder
vi brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og
alvorsfulde nyttemænd med deres 'sag'. Dobbeltspil, magtmisbrug,
inhabilitet og illegitim sagsbehandling hørte til dagens orden i de årtier,
da Danmarkskortet ændredes så gennemgribende.
"Stort set alt, hvad vi i dag kæmper med af miljøgæld ude i det
danske landskab, kan føres tilbage til denne epoke. På grund af mændene
i Statens Landvindingsudvalg må vi afsætte milliarder af kroner til
naturgenopretning, vandmiljøplaner, naturplaner, vandrammedirektiv,
habitatdirektiv og biodiversitetskonvention. Det er altså ikke synder fra
en fjern fortid, der afbetales på. Hovedstolen i nutidens miljøgæld
blev stiftet i de 30 år, hvor landvindingssagens proselytter herskede
over landskabet"(fra forord).
Tredje del af bogen handler om afslutningen på ødelæggelserne og
konsekvenserne for nutiden. Fra slutningen af 1970'erne begyndte atter en
landvindingsepoke, blot med omvendte fortegn. Landet over gik en bølge af
naturgenopretningsprojekter i gang. Projekt for projekt blev der
investeret millioner i at genskabe den natur, som Statens
Landvindingsudvalg få årtier tidligere havde lagt øde.
Kjeld Hansen (f. 1947) er journalist, forfatter og samfundsdebattør. Han
har udgivet kritiske reportager, dybdeborende journalistik og en række
miljøbøger, bl.a. Der er et yndigt land. En fattig natur i et rigt
samfund - status over Danmarks natur (2003), som underbyggede hans
position som landets førende miljøskribent.
UDDRAG AF INDHOLD: I tidernes morgen 1700-1939.
For Guds og kongens skyld. De fromme og de grådige. Bolden begynder at
rulle. Storslåede projekter. Den store stormflod. Englænderne kommer. Mændene
bag Dalgas. Væk med det skadelige vildt. Den første besindelse. Den
standhaftige bondedigter. Fra nytteløs sump til nybyggerland. Ondskabens
årti. Den nat i Kanslergade. Jægeren på Galtenborg. Permanent krisehjælp
i 40 år. Naturen som folkebevægelse. Bondetoget til København.
Opmarchen. Bombefly over København. Basses tid 1940-1960.
Ni mænd og 544 mio. kr. De skrev loven. De første projekter. Aldrig var
kærligheden til vort land stærkere. At gøre offentligheden opmærksom.
Forgæves fanfare for de ledige. En blandet pose af projekter. Ikke et ord
om habilitet. Dobbeltspil og løftebrud. Manden i orkanens øje. Vel er
fisk godt. Basse bliver direktør. Dissidens blandt landvindingsfolkene. Værnemagere
og landssvigere. Hedeselskabet gik ram forbi. Den nazistiske svigersøn.
Den antidemokratiske juraprofessor. Systemskiftet langtidssikrer
landvindingsloven. Slutspillet om Filsø. Fredningsplaner og fangehold.
Slaget om Venø Bugt. I grundlovens skygge. Det første nederlag. Anden
runde i slaget om Dybsø. Kampen om Smålandsfarvandet. Åben krig på søterritoriet.
Giftigt vand i Skonager Lilleå. Markersen prøver lykken i Limfjorden.
Bidske toner fra naturens vagthund. Direktør Basse på anklagebænken.
Millionerne til Pindstrup Mosebrug. De kuldsejlede projekter. Slut med
dobbeltroller. Nej tak til ny landbrugsjord. Den gamle garde takker af. Tilbage
til fremtidens natur 1960-2007. Det svære generationsskifte. Oprøret
i Naturfredningsforeningen. Den sidste landvinding. Mælkestrejken. Gode
tiders vrede mænd. Naturens undergang er nær. Begyndelsen til enden.
Sandhedens time. Tyskerne kommer - igen. Landet er vort. Slut med
landvinding. Vandet vender tilbage i Toftesø. Hedeselskabets sidste kamp.
Det forjættede land hinsidan. Den nye natur. Fuglen er fløjet, fisken er
væk. Lad 100 søer blinke og blåne. En ny tids mænd - og kvinder. Fra
forening til forretning. Om hundrede år er alting glemt.
Kilder. Anvendt litteratur. Register, stednavne. Register, personer.
UDGIVER:
Gads Forlag
Klosterstræde 9, 1157 København K
Tlf: 77 66 60 00, fax: 77 66 60 01
E-post: sekr@gads-forlag.dk
Internet: www.gads-forlag.dk