Det tabte land:  Folk og Steder - 361 fortællinger om dem, der formede landet


 

Ny bog undervejs fra Kjeld Hansen

 

 

 

 


Hvem var den københavner, der så gerne ville være godsejer, at han tørlagde Nordjyllands største sø i 1881, så han kunne bygge sig en herregård?

Hvad hedder det største landvindingsprojekt i nyere tid, som blev indviet i 2005 af tronfølgerparret?

Er det rigtigt, at godsejer Flemming Juncker gik konkurs med Overgård Gods, fordi han kastede sig ud i omfattende landvindingsarbejder ved Mariager Fjord uden at ville have statsstøtte?

Hvorfor skulle Kalvebod Strand inddæmmes og tørlægges i 1939, når de 2800 hektar nyt land alligevel fik lov at ligge hen i flere årtier?

Ville en tredjedel af Lolland stå under vand, hvis ikke det 63 kilometer lange Lollandsdige var blevet bygget efter stormfloden i 1872?

Hvor dyrt var det at udtørre Kolindsund på Djursland, og hvem betalte?

Ålekongen Niels Nielsen regerede i Hovvig udenfor Nykøbing S. i årene 1904-1918. Hvorfra stammede hans tilnavn – og hvorfor dukkede han op nogle år senere på Mors oppe i Limfjorden?  

 

Og sådan kan man blive ved med at stille spørgsmål og give svar. Det er præcis, hvad Kjeld Hansen gør i sit nye storværk ”Det tabte land: Folk og Steder”, der så småt er ved at tage form.

Indholdet vil være 361 helstøbte fortællinger om de mænd, der formede nutidens Danmarks natur, og om de 361 steder - de udtørrede søer og gamle inddæmninger -, som de stod bag. Sted for sted, og ofte rigt illustreret med gamle billeder og kort, berettes der om store håb og gyldne drømme, visioner, rænkespil og dristig satsning i kampen for at vinde nyt land.

Bogen vil udkomme i to bind på i alt 1000 sider, og den vil løbende blive offentliggjort på nettet fra efteråret 2009.

Læs her en smagsprøve:
Gaardbo Sø

God fornøjelse!


Se Kjeld Hansens hjemmeside

Kjeld Hansen 
Tåstrupvej 31, Tåstrup
4672 Klippinge
+45 56 52 22 70 
email